fysisk træning
Feltsportens retning C
På siden her finder du svar på hvad fysisk træning (feltsportens retning C) omhandler, herunder hvor og hvordan du kan deltage.
Finder du ikke de svar du har behov for er du meget velkommen til at kontakte os.
KONTAKT OS
Fysisk træning der styrker fællesskabet og korpsånden
Fysisk træning indeholder mange forskellige discipliner, hvor målet er at træne til Forsvarets Fysiske Basistest (FFB) samt andre af forsvarets fysiske krav, så som kampsvømmermærke mv. Herudover er fysisk træning et fantastisk værktøj til at styrke fællesskabet og korpsånden på tværs af enheder.
Fysisk træning i din lokale kreds
Der er stor forskel på hvilke aktiviteter inden for fysisk træning der gennemføres i den enkelte kreds. Fælles er dog at formålet med den fysiske træning er at vedligeholde soldatens færdigheder inden for det fysiske, således denne til stadighed kan bestå forsvarets fysiske krav. Vil du vide mere om hvilke aktiviteter der gennemføres i din lokale kreds, kan du finde den her:
find din kreds
Kom og vær med
Kom og deltag i fysisk træning i din lokale kreds. Den fysiske træning kan selvfølgelig indeholde de militære discipliner så som forhindringsbane, 12 minutters Coopers test, kampsvømning, intervalløb mv. Men også discipliner som Cross Fit, styrketræning, cykling osv. kan dyrkes i rammen af feltsport. Formålet med den fysiske træning er at styrke og vedligeholde
deltagerens fysiske niveau således vedkommende kan indfri Forsvarets forskellige fysiske krav. Ydermer trænes der også i konkurrenceøjemed således deltagerne har mulighed for at konkurrere med andre nationer (typisk nordiske lande) inden for feltsport. Er du ikke tilmeldt, men kunne du tænke dig at deltage? Tilmeld dig her:
tilmelding
Fysisk træning er for alle
Den fysiske træning gennemføres på en måde hvor alle tilmeldte kan være med. Der arrangeres således træning for de der træner hårdt mod en konkurrence eller lignende og der gennemføres også træning for de som blot holder deres form vedlige. Alle kan således være med uanset niveau. Det vigtigste er at man udvikler sin fysik.
Generelt mangler vi frivillige til at arrangere fysisk træning. Går du med en fysisk træner i maven, eller har du en ide til noget fysisk træning der kunne gennemføres i din kreds, så kontakt os endelig. Hellere i dag end i morgen og så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Konakt os